top of page
  • Forfatters billedeSusanne Siig Petersen

Hvilke karaktertræk besidder en leder?

Opdateret: 2. apr. 2023

At være leder kræver en lang række indlysende kompetencer som strategisk overblik, ansvarsbevidsthed og beslutningskraft. En bred pallette af både faglige og menneskelige egenskaber - og typisk også et væsentligt erfaringsgrundlag at trække på.

Persontyper og adfærdstræk Men hvilke mere personlige karaktertræk finder vi oftest hos ledere? Og er de alle lige positive? Det er i hvert fald interessant og relevant for mig som coach og rådgiver at få en dybere indsigt i. Og hvad kommer først - hønen eller ægget? For er det særlige persontyper, der vælger at blive ledere? Eller tilegner de sig karaktertræk, fordi de er ledere? Vi har alle mødt toplederne i vores arbejdsliv, og mange af os er selv ledere - eller har tidligere været det. Så det handler også om selvindsigt og personlig refleksion.

Ny undersøgelse om karaktertræk

Men kan man overhovedet sige noget objektivt og evident om typiske karaktertræk hos en leder? Ja, det kan man faktisk. Og mange internationale undersøgelser har allerede gjort det. Der kan dog være kulturelle forskelle, så derfor er det ikke helt ligegyldigt, om undersøgelsen er foretaget i Asien eller i Skandinavien (f.eks. er man typisk mere autoritetstro og hierarkisk orienteret i visse dele af Asien).

Så tilbage til Danmark: For her er en ny, spændende undersøgelse netop offentliggjort. Der er tale om en omfattende, statistisk undersøgelse foretaget af People Test Systems blandt intet mindre end 16.504 erhvervsaktive respondenter, hvoraf de 3.800 er ledere. Den afslører en række ret fremtrædende karaktertræk blandt personer i ledende stillinger.

De "mørke" sider i ledelse De fleste af os kender de klassiske og eftertragtede lederegenskaber, men denne opsigtsvækkende psykologiske undersøgelse peger på, at der hos personer i ledende stillinger er en markant hyppigere forekomst af karaktertræk, som vi normalt ville betragte som knap så flatterende: Det er bl.a. personlighedstræk som: - Kynisme - Hensynsløshed - Dominans - Egennyttighed - Magtbegærlighed - Selvretfærdighed - Uempatisk - Mistroisk

Det kan umiddelbart lyde meget negativt, men hvis man kigger nærmere på disse træk, så er det langt hen ad vejen nødvendige træk, hvis man vil være handlekraftig leder.


Læs mere om undersøgelsen i denne opsigtsvækkende artikel, som blev bragt for nylig i Berlingske med kommentarer af erhvervspsykolog, ph.d. og chefpsykometriker Nanna Hasle Bak Skytte, som også er partner i People Test Systems. Her åbner erhvervsmanden Lars Juhl ærligt op om sine egne karaktertræk som topleder på baggrund af den nye undersøgelse - og han genkender også trækkende fra andre topledere:

Jeg har set det ved andre, men jeg har også set det i mig selv. Måske ikke kynisme, men helt klart selvretfærdigheden. Den tefloncoating, der gør, at man kan sige, at 100 millioner tabte kroner i hvert fald ikke skyldes en selv. Det er finanskrisens skyld. Eller noget andet. Den bortforklarende vinkel kan jeg sagtens genkende.

Sådan lød det altså fra Lars Juhl i Berlingske. Ledere er mennesker Jeg gør mig ikke til dommer over, hvorvidt visse karaktertræk er positive eller negative. Undersøgelsen er med til at give mig en endnu dybere baggrundsviden, så jeg bedst muligt kan rådgive, udvikle og coache ledere til mere selvindsigt, en større bevidsthed om egne styrker og svagheder - og dermed mere balance, bedre resultater og en mere effektiv ledelse.

Ledere er også mennesker - og mennesker er forskellige. Derfor skal man - som med alt andet - passe på med generaliseringer. Vi kan blot konstatere, at der rent statistisk er bestemte karaktertræk, som er særligt fremtrædende blandt personer i lederstillinger.


Fakta om undersøgelsen

- I undersøgelsen er det ubetinget ejerlederne, der har de fleste mørke personligt træk. Dernæst kommer toplederne.

- Definitionen på mørke træk: Konsistente mønstre i tanker, mønstre og handlinger - karaktertræk som er etisk, moralsk og socialt 'tvivlsom adfærd' inden for det normale spektrum (dvs. ikke patologisk/diagnostisk).

- Kynisme er det mest fremtrædende træk i undersøgelsen.

Jeg har ikke rettighederne til at bringe undersøgelsen, men hvis du - ligesom jeg - gerne vil dykke yderligere ned i undersøgelsen, så kan du kontakte People Test Systems - se mere her


Læs mere om baggrunden for undersøgelsen i Berlingske her


Endelig kan du også følge den efterfølgende respons på artiklen og dialogen om den opsigtsvækkende undersøgelse på LinkedIn:


Min opgave som executive coach og rådgiver er på ingen måde at udstille de mørke karaktertræk men derimod at kende mine klienter, deres baggrund og vilkår på et dybere niveau. Det er mennesker, som er vant til at have et enormt ansvar, agere i en benhård konkurrence og kontinuerligt blive målt på KPI'ere. Derfor er mange af ovenstående personlighedstræk nødvendige.



Læs mere om Susannes baggrund og kompetencer



 

Seneste blogindlæg

Se alle

2 Comments


Lars Skovgaard Mortensen
Lars Skovgaard Mortensen
Jan 09, 2023

Super interessant med ledere og deres personlighedstræk @ Susanne Siig Petersen - er det noget du tager ud og underviser i?

Like
Susanne Siig Petersen
Susanne Siig Petersen
Apr 06, 2023
Replying to

Har holdt et par oplæg om det, ja, men jeg er generelt varsom med ikke at træde ind over en faggrænse og begynde at random-diagnosticere og generalisere, da jeg ikke er uddannet psykolog (cand.psych.). Men de nævnte karaktertræk hos især topledere er evidente, og det er baseret på forskningsmæssige data. Det er i øvrigt noget, man forsker mere og mere i. Bedste hilsner Susanne

Like
bottom of page