top of page
  • Forfatters billedeSusanne Siig Petersen

Mærker du 'The Post-Holiday Blues'? ...Så er du ikke alene...

Opdateret: 19. aug.

Er du også ferie-fald og sen-sommer-depri? Så er du ikke den eneste...


Efter en lang, skøn og velfortjent sommerferie kan overgangen tilbage til arbejdet for mange føles som en alt for brat opvågning - lidt som en bil, der hverken vil starte eller op i gear.


Denne omstillingsperiode fra slow living og lange sommeraftner med rosé på terrassen tilbage til et krævende og resultatorienteret job er faktisk så udbredt i vores moderne samfund, at den har et navn: Den er (aner)kendt og berygtet som "The Post-Holiday Blues" - en reel udfordring for mange især i ledende stillinger, og for nogle kan det faktisk minde om en let depression, som påvirker din sindstilstand og din præstation på jobbet.


Heldigvis er det typisk kun midlertidigt, og her er et par små strategier til at 'battle the blues':

 

1. Anerkend at du er lidt ferie-flad

Det første, der skal til for at overvinde denne post-sommerferie tristhed er faktisk at anerkende, at den er der. At denne tilstand er en realitet, og at det er en ret almindelig reaktion.

Det er vigtigt at identificere og validere dine egne følelser. Dette mindsker risikoen for emotionel dysregulering og fremmer din følelsesmæssige balance.

 

2. Identificer udbrændthedstegn

Post-ferie blues kan være en indikation af udbrændthed, en tilstand karakteriseret ved følelsesmæssig udmattelse, depersonalisering og reduceret personlig præstation. Vær opmærksom på symptomer som manglende evne til at opleve glæd, træthed og kognitiv svækkelse.

 

3. Skab meningsfulde overgange

 Design din tilbagevenden til arbejdet med intention. Dette kan relateres til transitionsteori, som fokuserer på at skabe strukturerede og meningsfulde overgange mellem forskellige livsfaser. Start med opgaver, der giver dig mening og glæde.

 

4. Prioriter selvomsorg

Selvomsorg er ikke bare en luksus, men en nødvendighed for mental sundhed. Det er vigtigt at opfylde behovene for autonomi, kompetence og tilhørsforhold. Praktiser daglige rutiner der fremmer velvære, såsom mindfulness, meditation eller fysisk aktivitet.

 

5. Reflektér over ferien

Tag dig tid til at reflektere over dine ferieoplevelser - både de gode og de mindre gode ferieoplevelser - og hvad de har betydet for dig. Hvad har du lært om dig selv? Hvad har du lært om din familie? Hvad har du lært om dit parforhold? Hvilke nye perspektiver har du fået? Er der livsstilsændringer, der skal skrues op for? Er der der radikale livsbeslutninger, der skal træffes?

 

6. Opsøg dine kolleger

 Sociale relationer er afgørende for vores mentale sundhed, og gode kolleger kan være en stor støtte, hvis du er ramt af the blues. Vi har alle et grundlæggende behov for at opleve socialt samvær og indgå i arbejdsrelationer. Mange har ligefrem glædet sig til at se kollegerne igen efter ferien, så del gerne dine udfordringer og tanker med de kolleger, du føler dig fortrolig med.


Er du leder, giver det mening at holde lidt øje med, om nogle af dine ansatte virker lidt mutte.

 

7. Sæt små, specifikke mål de første par dage

Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at kaste dig ud i kæmpe prestigeprojekter og en overvældende arbejdsmængde lige med det samme. Betragt dig selv som en bil, der lige nu kører på accelerationsbanen ud på motorvejen (men du er ikke på ude på selve motorvejen endnu). Sæt små, opnåelige mål for de første dage tilbage på pinden, imens du langsomt accelerer op i fart.

 

8. Integrer ferieelementer i hverdagen

 Overvej, hvilke skønne, hyggelige eller sjove elementer og gode vaner fra din nyligt overståede sommerferie, der kan fortsættes og integreres i din daglige rutine. Det kan være det lækre glas friskpressede juice med isterninger kl. 10 eller den fine nye souvenir på dit skrivebord, der vækker positive minder. Det er banalt, men beviseligt, at selv små glæder kan bringe balance og glæde ind i arbejdslivet og hverdagen.

 

Hvordan håndterer du selv overgangen fra ferie til arbejde? Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor!

 

Lad os sammen skabe en kultur drevet af følelsesmæssig intelligens, hvor mental sundhed prioriteres. Lad være med at isolere dig bag en lukke kontordør - opsøg dine kolleger i stedet for at sidde i depri-mode på dit eget lille kontor. Husk på, at flere at dine kolleger eller ansatte også kan være ramt af samme sommer-syndrom.


Så løft hinanden.













 

.

 


Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page